WoodsUp bliver til – historien

En smukkere Verden – Team Vilde
4. november 2016

WoodsUp bliver til – historien

WoodsUp bliver til – historien

WoodsUp-postmand-per

Arnestedet for WoodsUp

Tilbage i 2012 sad Kim og jeg i vores stue og målte en lille Postmand Per bil op. Den ville vi forstørre og lave til en form for drenget legehus, som vores dreng skulle have i to-års fødselsdagsgave. Vi havde vi aldrig drømt om, at denne bil ville komme til at spille en spændende hovedrolle i tilblivelsen af WoodsUp mange år senere.
Den færdige Postmand Per bil var godt nok et hit og mange små børn er faldet i svime over den, når de har været på besøg i vores have. I dag er bilen udtjent og lever sin alderdom i farmor og farfars have, hvor ungerne en sjælden gang leger i den.

Hjemvendt til Danmark tilbage i juni 2016 kom Sune og Nana på besøg hos os. Med sig havde Sune et spørgsmål til Kim. Han ville sætte Postmand Per bilen i produktion og i øvrigt satse på legehuse med et mere drenget præg. Kim skulle producere og Sune skulle klare det administrative.
Nana og jeg var med på en lytter. Vi er begge enormt impulsive, så det var nærmest umuligt for os at lade være med at drømme med på ideen. Der gik ikke længe, før ideen om legehusene var skudt til hjørne. Det krævede for meget lagerplads, Kim ville komme til at kede sig over arbejdet og i øvrigt ville det kræve alt for mange sikkerhedsgodkendelser. Men ideen om at lave noget sammen voksede med lynets hast den aften. Sune forlod os for nogle få timer, da han havde et musikspillejob. Da han ringede i løbet af aftenen, besvarede Nana opkaldet med “WoodsCreative, hvad kan jeg hjælpe med?”. Vores firma var navngivet og vi havde allerede fået taget det første skålebillede – vi var meget overbeviste om, at vi var ved at skrive historie, så det var med at dokumentere alt fra starten. Lidt optimisme har jo aldrig skadet.

WoodsUp-nana-og-stina

Skål for WoodsUp.

WoodsCreative blev dog hurtigt droppet. Man kan jo ikke hedde noget, som forkortes WC!
Da vi skiltes den aften, var vi i fællesskab endt med en plan.

Når Nana og jeg brainstormer, ryger vi ud af et utal af tangenter. Vi snakker løs, får ideer i et væk og svæver næsten oppe under loftet af begejstring. Men det er netop dette drive, som gør det sjovt at lege sammen. Heldigvis er Kim og Sune med. De er eminente til at få os lidt ned på jorden og så er de verdensmestre i at tænke “praktisk og muligt” ind i legen. Netop hvad der er muligt og hvad der kræves, har givet os nogle spændende udfordringer fra starten. Jeg skulle tegne vores produkter og så kunne det vel ikke være så svært at få mine tegninger lavet om til vektorgrafik og sendt det til skæring… vel….
Vi var godt omkring i vennekredsen for at få hjælp. Det er i øvrigt noget, som har varmet os meget her i vores spæde iværksætterliv. Folk er simpelthen så søde og hjælpsomme! Alligevel endte det med, at Sune tog sagen i egen hånd og fik lært sig Adobe Illustrator. Hvis man ikke kan selv, bliver man for hjælpeløs. I hvert fald, når man, som os, vil basere sin virksomhed på en produktion, som kræver en vis portion grafik. Og sådan har det været med så meget. Vi har holdt et hav af møder og vi har fået undersøgt alt fra regler for import og eksport til muligheder for ophængsbeslag. Man kommer vidt omkring, når man bevæger sig ud på gyngende grund. Heldigvis er der altid en løsning.

Når jeg i dag sidder og ser på mine første tegninger og ideer, som alligevel kun er få måneder gamle, så er det sjovt at se, hvor mange forskellige produkter, vi allerede har haft på tegnebrættet. Vi startede med at satse på bøjler til børn, hvormed vores målgruppe var de yngste verdensborgere. I dag sidder vi med nogle produkter, som henvender sig til en helt anden og noget ældre målgruppe. At vores to første produkter endte med at være en hipsternisse og et nøglehus, er egentlig ret tilfældigt. Produktkataloget bugner med muligheder, som venter på at springe ud og børnene vil der også komme produkter til, når vi når lidt længere.

De seneste to år har Kim og jeg været dybt begravet i alt med “bolig”, som overskrift. Vi har renoveret et nedslidt parcelhus helt fra bunden og sammen har vi skabt lige præcis det hjem, som vi drømte om. Det har lært os, at man kan, hvad man virkelig vil. Og det har lært os, at vi kan gøre det sammen. Parallelt med vores boligdrøm, har Nana og Sune udlevet deres drøm og rejst rundt i Asien – helt uden et hjem. Det er egentlig lidt paradoksalt, at mens vi har dyrket det materialistiske og drømmen om et flot og godt hus, så solgte Nana og Sune alt, hvad der hed fast ejendom. Fælles for de to modsatrettede drømme er, at det lykkedes. Vi gjorde det! Nu vil vi prøve noget nyt sammen og vi håber, at I vil følge med i vores armtag med vores nye fælles drøm. Tag godt imod WoodsUp!

De bedste hilsner
Stina

2 Comments

  1. Randi siger:

    Sikke en god historie – og sikke nogle skønne ting I laver. Især dejligt med lidt julepynt, der ikke er rødt eller i det hele tiden larmende farvestrålende. Jeg er blevet lidt juletræt efterhånden. Da jeg havde børn, fik den fuld gas med julepynten, men nu hvor de er voksne, er det rart at tone en anelse ned. Så thumbs up fra mig 🙂

    • jartvar siger:

      Kære Randi
      Vi bliver simpelthen så glade i låget, når vi får en hilsen som din. Tusind tak.
      Kan du og dine have en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

      Mange hilsner
      WoodsUp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *