Dinosaurer (sæt el. enkeltvis)
Dinosaurer i træ til væggen på børneværelset er både søde og lidt “farlige”. Vores dinosaurer i træ er lavet af egetræ-finér i 5 mm tykkelse, og vi har i alt fem forskellige slags; Triceratops, Brontosaurus, Tyrannosaurus, Stegosaurus og den flyvende Pterodactylus.
Det er muligt at købe dinosaurerne enkeltvis for 115 kr./135 kr., eller som et samlet sæt med alle fem til 395 kr. og dermed gøre en stor besparelse på 220 kr. Dinosaurerne monteres nemt på væggen med klædepuder/elefantsnot som medfølger ved køb.
Vælger du at købe enkelte dinosaurer kan du se navnene på billederne, inden du tilføjer dem til kurven.
A : Triceratops (B: 16 cm x H: 9 cm)
B: Brontosaurus (Langhals) (B: 22 cm x H: 15 cm)
C: Tyrannosaurus (T-Rex) (B: 25 cm x 12 cm)
D: Stegosaurus (B: 17 cm x 10 cm)
E: Pterodactylus (16,5 cm x 13 cm)
Dinosaurer (sæt el. enkeltvis)
Dinosaurer i træ til væggen på børneværelset er både søde og lidt “farlige”. Vores dinosaurer i træ er lavet af egetræ-finér i 5 mm tykkelse, og vi har i alt fem forskellige slags; Triceratops, Brontosaurus, Tyrannosaurus, Stegosaurus og den flyvende Pterodactylus.
Det er muligt at købe dinosaurerne enkeltvis for 115 kr./135 kr., eller som et samlet sæt med alle fem til 395 kr. og dermed gøre en stor besparelse på 220 kr. Dinosaurerne monteres nemt på væggen med klædepuder/elefantsnot som medfølger ved køb.
Vælger du at købe enkelte dinosaurer kan du se navnene på billederne, inden du tilføjer dem til kurven.
A : Triceratops (B: 16 cm x H: 9 cm)
B: Brontosaurus (Langhals) (B: 22 cm x H: 15 cm)
C: Tyrannosaurus (T-Rex) (B: 25 cm x 12 cm)
D: Stegosaurus (B: 17 cm x 10 cm)
E: Pterodactylus (16,5 cm x 13 cm)
Triceratops
Triceratops (udtales tri-SE-ra-tops) var en mellemstor, planteædende dinosaur, som levede i den sene kridttid i Nordamerika (Canada og USA), for omkring 68-65,5 millioner år siden.
Triceratops kunne blive op til 9 meter lang og vejede op mod 6 tons. Den havde både et pande- og næsehorn, som kunne blive op til 90 cm langt. Når den tyggede planter gik tænderne forbi hinanden som en saks, og på den måde kværnede den sin planteføde.
Dens ærkefjende var Tyrannosaurus (T-Rex) som også forefindes i vores udvalg af dinosaurer på WoodsUp.dk. Triceratops havde en nakkekam, som menes at have været til beskyttelse mod rovdinosaurernes tænder, da der er fundet bidemærker i nakkekammene på nogle af de eksemplarer af Triceratops, man har fundet i Canada og USA.
Brontosaurus (Langhals)
Navnet Brontosaurus stammer fra oldgræsk, hvor bronte betyder “torden” og sauros betyder “firben” eller øgle”. Brontosaurus ligner meget to andre typer dinosaurer ved navn Apatosaurus og Brachiosaurus, og alle tre kan meget vel kaldes “langhalsede dinosaurer”.
Den har et karakteristisk udseende med en lang, tynd hals og et lille hoved, og den var en planteædende dinosaur med et gigantisk torso og en pisk-agtig hale. Den menes at have levet udelukkende i Nordamerika i slutningen af den sene Juratid, og den har formentlig vejet op mod 15 tons og målt op mod 22 meter fra halespids til snuden.
Tyrannosaurus (T-Rex)
Dinosaurernes superstar er uden tvivl Tyrannosaurus Rex, også kaldet T-Rex, som er den mest frygtindgydende dinosaur af dem alle. Tyrannosaurus var en stor ca. 8 tons tung kødædende dinosaur, som kunne blev op til 13 meter lang og 7,5 meter høj. Man har ikke fundet mange Tyrannosaurus fossiler rundt omkring på kloden, og kun en lille håndfuld er fundet med kranier. T-Rex’en levede i den sene kridttid i Nordamerika for omkring 68-65,5 millioner år siden.
Tyrannosaurus var iflg. forskerne øverst i fødekæden på landjorden. Den kunne ikke løbe specielt hurtigt, og derfor jagtede den primært langsommere planteædende dinosaurer, såsom Triceratops. Tyrannosaurus havde desuden nogle karakteristiske små arme, som ikke ser voldsomt stærke ud, men det menes at de kunne løfte op mod 200 kg hver.
Stegosaurus
Stegosaurus – også kaldet en tagøgle – var en planteædende dinosaur som levede i den sene Juratid. Man har fundet Stegosaurus fossiler i både Nordamerika og Portugal. Den kendetegnes ved de store plader på ryggen, som kunne blive op til en halv meter høje, og som formentlig tjente det formål at få Stegoraurus til at virke større end den var, og dermed skræmme den fjender væk. Stegosaurus kunne veje op mod 2 tons og blive 8 meter lang.
Pterodactylus
Denne flyvende dinosaurer var egentlig ikke en dinosaurer, men derimod en flyveøgle. Den har det mundrette navn, Pterodactylus, som betyder “vinget finger”, og navnet har den fordi dens vinger bestod af hud, som sad på en meget lang finger hele vejen fra hofte til fingerspids. Den levede primært af fisk, insekter og andet kød, og som fuldvoksen havde den 90 tænder i munden. Det er blevet bevist, at når Pterodactylus var på landjorden, bevægede den sig ved at gå på alle fire.
Pterodactylus levede primært i Europa og Afrika i den sene Juratid for ca. 150 mio. år siden. Den tilhørte gruppen af pterosaurer, som er de mest velkendte flyveøgler fra dinosaur-tiden, og man har fundet rester af flyveøgler over hele kloden. Mens nogle flyveøgler kunne have et vingefang, som var større end det man finder på et moderne F-16 kampfly, havde Pterodactylus et noget mindre vingefang på omkring 1-1,5 meter.